MiniCO2 Husene - Det vedligeholdelsefri hus, fornyelse
De Vedligeholdelsesfri Huse fokuserer på vedligehold og levetid og undersøger, hvor meget CO2 der kan spares, når et hus er udført på en sådan måde, at det kan leve i mindst 150 år og klimaskærmen ikke skal vedligeholdes de første 50 år af husets levetid. Hus A er opført i traditionelle materialer som har bevist sin lange levetid, og Hus B (det her beskrevne) er opført i nye materialer, som forventes at have lang levetid.
Af: Birgitte Kleis (2014)
49,00 kr.
I Nyborg har Realdania Byg opført MiniCO2 Husene. Projektet består af seks parcelhuse, der hver på sin måde har forsøgt at reducere CO2-forbuget i henholdsvis opførelsen, driften eller vedligeholdelsen af et parcelhus. Det tredje og fjerde hus i rækken hedder ”De vedligeholdelsesfri Huse”.
De Vedligeholdelsesfri Huse fokuserer på ’vedligehold og levetid’ og undersøger, hvor meget CO2 der kan spares, når et hus er udført på en sådan måde, at det kan leve i mindst 150 år og klimaskærmen ikke skal vedligeholdes de første 50 år af husets levetid. Hus A er opført i traditionelle materialer som har bevist sin lange levetid, og Hus B – det her beskrevne – er opført i nye materialer som forventes at have lang levetid.
CO2-udledningen fra materialeforbruget til konstruktionen i Det Vedligeholdelsesfri Hus B er mindre end et almindeligt gennemsnitshus; Referencehuset (3,5 kg CO2/m2/år mod 5 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år). Dette skyldes primært den store anvendelse af træ, der bidrager positivt med en CO2-besparende effekt til det samlede regnskab, samt punktfundamentet som benytter mindre CO2 tung beton end Referencehusets traditionelle linjefundament. Til gengæld er belastningen fra brugen af glas også høj i huset, dels på grund af det hærdede glas i facaden, dels på grund af et samlet vinduesareal, som er cirka 50 pct. større end i et standardhus.
Hæftet er det fjerde i rækken af en serie om hvert hus i projektet.
Hæfte, 34 sider rigt illustreret.