Sunde Boliger Renovering
I 2018-22 gennemførte Realdania By & Byg projektet ”Sunde Boliger Renovering”, hvor tre enfamiliehuse i Randers blev renoveret med fokus på at løfte indeklimaet. Denne digitale publikation formidler erfaringerne og giver inspiration til at tænke indeklimaet med, når boligen skal renoveres.
Af: Realdania By & Byg (2023)
Produktet kan ikke købes
Tænk sundheden med, når boligen renoveres. Det er budskabet i denne publikation fra Realdania By & Byg, som deler ud af erfaringerne fra renovering af tre enfamiliehuse med fuld fokus på indeklima – til inspiration for især professionelle, som rådgiver boligejere.
Tre helt almindelige enfamiliehuse i Randers – en bungalow fra 1937, en murermestervilla fra 1953 og et parcelhus fra 1962 - var i projektperioden beboet af ”testfamilier”, og Realdania By & Byg gennemførte omfattende indeklimamålinger før, under og efter renovering. Førende fagkompetencer blev involveret i at vurdere husenes problemer og beslutte, hvad der skulle gøres ved dem.
Projektet viste, at det er muligt at bringe ældre huse på omgangshøjde med nybyggeri, når det handler om indeklima.
”Sunde Boliger Renovering” er særligt rettet mod byggefirmaer, håndværksmestre, tegnestuer og andre professionelle, som rådgiver boligejere om renovering.
Publikation er kun udgivet digitalt og er derfor designet til at blive læst på pc eller iPad, samtidig med at den er velegnet til at printe ud i A4-format.
35 sider.