Romerhuset i Helsingør
Bogen tegner et billede af Romerhusene i et samfundsmæssigt og bolighistorisk perspektiv og giver i ord og billeder et indblik i Realdania By & Bygs arbejde med at føre et af de i alt 60 huse tilbage til sit oprindelige udgangspunkt.
Af: Lise Juel og Hans Kristensen (2013)
199,00 kr.
Romerhusene er opført i årene 1957-60 og omfatter i alt 60 gårdhavehuse, hvoraf Realdania By & Byg ejer et. Husene er tegnet af arkitekten Jørn Utzon og er et foregangseksempel på boligbebyggelsen 'tæt-lav'.
På opførelsestidspunktet repræsenterede Romerhusene en helt ny hustype i nordisk sammenhæng, og som en af landets første større bebyggelse i nyere tid blev Romerhusene og de omkringliggende fri-arealer fredet i 1987.
I dag er Romerhusene fortsat et enestående eksempel på hustypens anvendelse i en landskabelig sammenhæng, og stedets og husenes særegne kvaliteter er til stadighed en levende inspirationskilde for både danske og udenlandske arkitekter.
60 sider rigt illustreret.
Fotos af fotograf Jens Markus Lindhe.